I Politiken læste jeg, at 36 % af danskerne har været på diæt eller en anden kostform i løbet af et år. Jeg læste også, at danskerne vælger hvilken diæt de vil følge ud fra egen kropsfornemmelse, fremfor Fødevarestyrelsens anbefalinger, fordi de har mistillid til de officielle kostråd. Politiken.dk . Det samme oplever jeg gennem mit virke som kostvejleder. Jeg oplever også, at folk blander de officielle kostråd sammen med populære diæter, så kosten ender med at være et ernæringsmæssigt misk mask, som ikke altid er til min klients fordel.
De 10 kostråd, som er de officielle kostråd, er udviklet gennem årtiers forskningsundersøgelser, og tager udgangspunkt i danskernes kostvaner. Formålet med rådene er, at vi gennem kosten får dækket vores behov for både makro – og mikronæringsstoffer. Rådene revideres løbende, fordi ny forskning kan sætte spørgsmålstegn ved tidligere beslutninger. F.eks. mente man i 80 ´erne, at hvidt brød var godt brød. I dag har man en stærk formodning om , at vi har brug for fibrene, og danskerne har ændret brødvaner, foranlediget af fødevarestyrelsens tiltag.
Af artiklen fremgår det imidlertid, at de adspurgte følger kure og diæter, som ikke tager udgangspunkt i de officielle kostråd, men i stedet vælger forskellige diæter med mere protein, mindre fedt eller kulhydrat. Det gør de fordi de kan huske, at de officielle kostråd tidligere har frarådet for højt fedtindhold i kosten – hvilket nu er ændret til, at kosten gerne må indeholde 40E% fedt (i stedet for 30E%). I 1980´- 90 ´erne spiste danskerne ca 43 E% fedt i kosten, og det var primært mættet fedt. Vi lå øverst på listen af indtag af animalsk fedt i forhold til resten af Europa (Medicinsk Sociologi; Knud Juel 2005), og problemet var, at det gjorde vi også når det gjaldt hjerte/kar sygdomme. Derfor valgte man i de officielle kostråd, at sænke fedtindholdet i kosten. Man havde en stærk formodning om, at især det mættede fedt ikke skulle indtages i for store mængder – og det er faktisk kun blevet bestyrket i de efterfølgende år. Desuden fandt man, at Transfedtsyre (som industrielt fremstillet margarine) øgede risikoen for hjerte/kar sygdom endnu mere end mættet fedt, og derfor valgte Danmark som det første land i Europa, at det ikke måtte bruges til fødevarer. Det er stadig et faktum, at det vurderes at transfedtsyre skal indtages i så små mængder som muligt (findes i dag kun i fedt hos drøvtyggere – altså f.eks komælk).
Derimod har man i undersøgelser fundet ud af, at monoumættet fedt er sundt for os. Derfor anbefaler man i dag, at fedtstof fra nødder og frø, korn og vegetabilsk olie indtages i større mængder. Det øger så også det daglige fedtindtag – og det må det også gerne. Så for at balancere kosten, er anbefalingen fra de officielle kostråd i dag på optil 40 E% hvad angår fedtprocenten i vores kost, men det er kun fordi det monoumættede fedt kan øges.
I 1980´erne fandt man også ud af, i de forskellige forskningsprojekter, at årsagen til de hyppige hjerte/kar sygdomme, skyldtes et for højt kolesteroltal. Æg indeholder meget kolesterol. Man formodede dengang, at vores kolesterol steg, hvis vi spiste for meget kolesterol. I dag ved man, at det ikke er sådan det hænger sammen. For de mange mennesker, som har en normalt fungerende justering af kolesterolet i leveren, vil den undlade at producere kolesterol, når vi indtager det. Men for de få, hvor leveren ikke justerer, vil den fortsætte med at producere kolesterol, og hvis man så spiser æg, så stiger kolesteroltallet – og dermed risikoen for hjerte/kar sygdom. I dag ved vi, at et forhøjet kolesteroltal kan udvikle hjerte/kar sygdom, men vi ved også, at det ikke er kolesterol som påvirker tallet. Derfor lyder anbefalingerne i dag, at vi gerne må spise flere æg om ugen.
Alt i alt er det små justeringer der er foretaget i kostanbefalingerne. Derimod er der tilføjet kostråd, såsom at holde igen med sukker indtaget, at holde vægten, og motionere mindst 30 minutter dagligt. Saltindtaget er også sat i fokus. For alle rådene gælder det, at de har grundfæste i årelange undersøgelser. Det er mere end mange kropsfornemmelser har.
Merete Lundbye Petersen