Kost i balance

Hvad “kost i balance ” kan gøre for dig

Der er ingen tvivl – vi ved godt, at det er vigtigt at spise sundt. Vi ved også godt, at vi skal sørge for at motionere, at holde vægten og få nok søvn.

Jeg møder mange, som ønsker at rette op på deres livsstil, men oplever det kan være svært at gennemføre det. Der er flere årsager til at det ikke er så nemt endda. Hverdagen kan være travl, familien er ikke helt indstillet på at foretage nogen ændringer, eller helbredet forhindrer at det kan lade sig gøre.

Og så er der de mange artikler, fjernsynsprogrammer, og snak mellem hinanden, om hvordan og hvorfor vi skal ændre noget i vores tilværelse, for at nå det mål vi nu har sat os for.

Du kan selv undersøge, hvordan du vil  planlægge din livsstil inden du går i gang. Men der er meget information at vælge imellem, se bare artiklen om kokosolie: /http://www.kostib.dk/2018/09/10/om-kokosolie-fra-videnskab-dk/

Med min erfaring, 21 år hvor jeg har arbejdet i en lægepraksis, og med min uddannelse for 10 år siden til bachelor i ernæring og sundhed, har jeg mulighed for at give dig et overblik over hvad du kan gøre, for at nå dine mål.

Jeg kan kostvejlede dig, hvis:

Du ønsker vægttab/vægtøgning
Ved kostændringer – hvis du f.eks ønsker at blive vegetar eller veganer.
Hvis du skal tage hensyn til en kronisk sygdom, eller har fået besked fra din læge, at kolesteroltallet er højt.

Hvis du har mavesmerter.
Hvis du har brug for et lille puf, til at komme i gang med motion i hverdagen.

I har firmaordning, og ønsker individuel vejledning/eller gruppe

Hvis du vil i kontakt med mig, kan du skrive en besked her: http://www.kostib.dk/kontakt/

ernæring